Udgivelser

Sammensætningen af de fem faste messeled (Ordinarium: Kyrie – Gloria – Credo – Sanctus – Agnus Dei) er en af de ældste musikalske former vi har i Vesteuropa. Messen stammer fra den katolske kirke og var i sin oprindelse baseret på enstemmig gregoriansk sang. Tidligt i 1400-tallet ser man de første eksempler på flerstemmighed og i starten af barokken var flerstemmighed et fast element i messe genren. Forskellen mellem den liturgiske messe og koncert messen (også kaldet “Kantate messen”) blev mere og mere tydeliggjort i løbet af 1800-tallet. 

I modsætning til den traditionelle messe, som foregår på latin, er denne messe oversat til dansk. Det stod i reformationens og den protestantiske kirkes ånd, at folk skulle kunne forstå, hvad teksterne handlede om. Dette giver endnu mere genklang i en tid, hvor latin er et uddødt sprog og hvor oplysning er vigtigere end nogensinde før. Det gør også messen mere tilgængelig for den udefrakommende lytter.

Da messen er skrevet til en festival med base i den smukke og kulturhistoriske by Sorø gav det næsten sig selv, at Ingemann, som er en af landets mest kendte salmedigtere, selvfølgelig skulle indgå. Ingemann slog sig ned i Sorø i 1822 i forbindelse med hans ansættelse på Sorø Akademi som lektor i dansk sprog og litteratur. Ingemann boede i Sorø indtil hans død i 1862. 

Hans salme “Igennem nat og trængsel”, som er skrevet i 1843 er fundamentet for satsen Sequentia. Her benyttes 1., 3. og 4. vers, men i en ny rækkefølge udvalgt efter de tilhørende bevægelser (se opførelsesnotater side VI). 

Derudover benyttes 1., 5., 9., og 11. vers af salmen “Lyksalig, Lyksalig hver sjæl, som har fred” i satsen Sanctus. Dette er sopranernes helt store solo, og man får virkelig lov til, at reflektere over teksten, da satsen er bygget på en rundgang af kun fire akkorder, samt teksten “Hellig, Hellig, Hellig”.

Introitus og Extroitus fungerer i dette værk, som en slags “Ouverture”, da de stort set udelukkende består af elementer fra værkets andre satser. Det er også værd, at lægge mærke til spejlingen af englens udråb i starten af henholdsvis Kyrie (“Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde…”) og Alleluia (“Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus…”). Begge gange sunget af Baryton solisten.

Reduceret instrumentering:

SOPRAN

ALT

TENOR

BAS

—

SOPRAN SOLIST

BARYTON SOLIST

—

ORGEL

Original instrumentering:

SOPRAN

ALT

TENOR

BAS

—

SOPRAN SOLIST

BARYTON SOLIST

—

VIOLIN I

VIOLIN II

BRATSCH

CELLO

KONTRABAS

I foråret 2022 besluttede jeg mig for, at tage en tur til Budapest i Ungarn. Her skulle jeg mødes med min komposition mentor, Daniel Fladmose, for at arbejde på det, som nu er blevet til mit første udgivne orkesterværk. Mens jeg sad i den summende by kom jeg på ideen om, at skildre den menneskelige livscyklus. Hermed kom temaet til værket “CIRCLE”.

Værket er inddelt i 12. satser af et minuts varighed. Der er to gode grunde til, at det blev 12. satser. Den første er tilknytningen til vores tidsforståelse igennem det menneskeskabte mekaniske ur, som er baseret på jordens tur rundt om solen. Den anden gode grund er tilknytning til kvintcirklen. Hver sats tager derfor udgangspunkt i en toneart, dog er alle satser noteret uden faste fortegn på grund af læsbarheden for dirigenten og musikerne.

De 12. satser har alle fået et navn, som er valgt ud fra to faktorer:
1. Tonearternes historiske opfattelse – det vil altså sige den værdi/følelse hver enkelt tonart har haft for forskellige komponister igennem musikhistorien.
2. En mængde af kunstnerisk frihed blandet med betydningsfulde tal, som i 9. sats, BELIEF, hvor man i slutningen hører den protestantiske kirke’s klokker slå 3×3 slag.

Værket blev optaget i november 2022 i Skopje, som er hovedstaden i Nord Makedonien, af et orkester ved navn FAME’S project. Denne optagelse er støttet af Liljekonvalt fonden i Køge og af KODA fonden.